Tantra - Seksualitet, spiritualitet og grounding

Tantra i dagens Danmark

JEG AFHOLDER IKKE KURSER PT. 

Søger du tantramassage kan jeg anbefale Livsglædecentret



Tantra er de senere år næsten blevet et modeord efter i årtusinder at have været noget, som kun få udvalgte kendte til og praktiserede. Specielt tantramassage er blevet meget populært, hvilket er dejligt, men det har desværre også gjort at tantra for mange er blevet synonymt med tantramassage. Tantramassage er dog kun en af mange tennikker, som tantrikeren benytter sig af. 

Tantra praktiseres også på rigtig mange forskellige måder. Nogle har meget fokus på det seksuelle og det orgastiske, andre er mere meditativt funderede, og ser tantra som en vej til spirituel oplysning, og andre igen bruger det til personlig udvikling og som en måde at styrke og udforske parholdet på. For mig er det ene ikke mere tantrisk end det andet, så længe det gøres med BEVIDSHED, NÆRVÆR og AUTENTISITET og FORBUNDETHED I HJERTET, hvilket for mig er nøgleord i enhver tantrisk proces. 

Min personlige rejse ind i tantra

Min længsel mod tantra var der længe før, jeg overhovedet vidste, at der var noget, der hed tantra. Trods et velfungerende sexliv, så var det som om, der manglede noget. Jeg havde en sjælslængsel, som jeg ikke vidste hvad var, men som var forbundet til den spirituelle rejse, jeg allerede i starten af 20´erne havde påbegyndt. Min glæde og forundring var stor, da jeg som 25 årig begyndte at støde på ordet tantra i flere bøger, jeg læste. At opdage at jeg ikke var alene om min længsel, og at jeg kunne spejle den i en teknik og et spirituelt system, som gik mange 1000 år tilbage i tiden, var fantastisk. 

Det var dog først, da jeg var i starten af 30´erne og havde født mit første barn, at jeg valgte at opsøge Neel Fasting, som på daværnede tidspunkt var den eneste tantriske lærer, som jeg kendte til. Dette blev til starten på en spændende rejse ud i at forbinde min seksualitet og spiritualitet, som jeg den dag i dag fortsat er på. 

Tantra, som jeg arbejder med det.

Når jeg underviser i tantra er mit hovedfokus, at hjælpe deltagerne til at få deres egen tantriske praksis samt at fordybe og nuancere en evt. allerede i gangværnede proces.

På kurserne kan følgende tng indgå:

Energi- og bevidsthedsiøvelser

Teori

Meditationer

Kontaktøvelser

Dans og bevægelse

Sharing -Dvs. vi deler vores oplevelser

Kurserne er oplevelsesorienteret - Dvs. at der arbejdes med det, som opstår i gruppen.

Der foregår ikke noget seksuelt på mine kurser.

Det kræves ingen andre forudsætninger for at deltage på begynderkurserne end lysten til at udforske sig selv. 

Min forudsætning for at undervise i tantra er 25 års erfaring ud i personligt udviklingsarbejde og spiritualitet. Mere end 10 år personlig tantraerfaring samt en 4 årig uddannelse som krops- og psykoterapeut.